MUSIKALITET for dansere
Tangoen er en kompleks musik med mange melodier og rytmer på samme tid, hvorfor der er megen inspiration at hente i musikken til den improviserede dans. Ofte er der en opfattelse af at jo flere figurer jo bedre en danser. Vores koncept er et andet. Jo tættere knyttet dansen er til musikken jo bedre en oplevelse for danseren - målet er at finde frem til det punkt, hvor dansen, og musikken spiller sammen med partneren og resten af dansegulvet.





TANGOLAB tilbyder en workshop i musikalitet kaldet MATM , hvor du kan forvente en konkret forbedring i din musikalske forståelse, som vil inspirere til en ny glæde og følsomhed i dansen.
MATM: Analysemetode for Tango Milonguero - Método de Análisis del Tango Milonguero er et studieforløb, Luigi har udviklet gennem de sidste 10 år med det formål at skabe en bro for kommunikation mellem musikkens verden og dansernes verden.
Ideen er at gøre det muligt for danseren at forstå tangomusikken bedre gennem følgende:
- En skelnen mellem rytmisk og legato.
- En skelnen mellem hovedmelodi og forbindelsesmelodi.
- Potentialet af at kunne synge nogle af melodierne.
Luigis erfaring med at arbejde med MATM de seneste år har vist, at danserne værdsætter det nye perspektiv, som metoden tilbyder. Det er nyttigt for både begyndere, let øvede, øvede og professionelle, da det hjælper dem med at få en klarere forståelse af, hvordan man kan træne sin musikalske lytning i tangoen.
Man kan deltage i workshoppen alene eller i par.
Workshoppen kan foregå på dansk, engelsk, spansk eller italiensk.
Eksempel på workshopsstruktur
Første undervisningsgang: Generel introduktion til metoden
Anden undervisningsgang: Analyse og praksis med en tango af Carlos Di Sarli.
Tredje undervisningsgang: Analyse og praksis med en tango af Juan D’Arienzo.
Fjerde undervisningsgang: Analyse og praksis med en tango af Osvaldo Pugliese.
Luigi Coviello er dirigent, kontrabasspiller og arrangør i tangoporkestret Andariega. Han har ledet orkestret siden 2013. I alle årene har han bestræbt sig på at udvikle ny tangomusik, som gør sig godt i milongaen, det værende sig nye tangokompositioner (såsom det seneste album SANTO MILONGUERO feat. Marisol Martinez) eller nye arrangementer af kendte tangoer (fx. hans take på de kendteste Fresedo melodier på albummet FRESEDO CON AMORE feat. Marisol Martinez).
"Jeg har haft den store fornøjelse at deltage på Andariegas workshop om musikalitet.
Super god oplevelse som kan anbefales til alle, som ønsker at forstå tangoen lidt bedre og danse den endnu bedre. Egner sig perfekt til alle foreninger og klubber og til festivals/maratons - og sikkert langt ud over tangomilljøet og ind i det musikalske læringsmiljø i øvrigt."
Jane Abigail Rosengren, Aalborg
Desuden er Stine medarrangør på TANGOHØJSKOLE I BUENOS AIRES og TANGOHØJSKOLE I BISSERUP.
Det er intense højskoleophold med masser af dans, musik og argentinere. Stine er kulturguide under opholdet og står bl.a. for de musikalske indslag.

